DTU ærgrer sig: Milliardstøtte fra EU modregnes og udfordrer dansk forskning
DTU har siden 2022 ansøgt om EU-støtte til 314 projekter. Halvdelen af de bevilgede midler er gået til projekter inden for globale udfordringer med klima og energiforsyning som f.eks. i projektet TURBO, der forsker i en mere bæredygtig fabrikation af vindmøllevinger.
Foto: Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

DTU ærgrer sig: Milliardstøtte fra EU modregnes og udfordrer dansk forskning

Der kommer store summer fra EU til dansk forsknings- og innovations, lyder det fra DTU, som dog ærgrer sig over, at støtte bliver modrenget den nationale støtte.
20. SEP 2024 12.13

Det går rigtig godt med at skrive støtteansøgninger til EU-puljer for forskere på danske universiteter, i virksomheder og institutioner. Således har danske projekter siden 2022 har hjemtaget 8,079 mia. kr. (1,083 mia. euro) i forsknings- og innovationsmidler fra EU’s støtteprogram Horizon Europe. Det oplyser DTU i en pressemeddelelse. Universitet er nummer tre blandt de mest hjemtagende universiteter i hele EU.

DTU har således siden 2022 hjemtaget 207 mio. euro i støtte fra EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe, svarende til 19 pct. af de i alt 1.083 mio. euro, som er hjemtaget til danske projekter. EU-støtten sikrer dog ikke flere midler til de enkelte projekter i Danmark, således bliver støtten modregnet i den nationale støtte, og det vækker frustration på DTU.

- DTU er et af de universiteter i EU, der hjemtager flest forsknings- og innovationsmidler, men når den danske stat fortsat modregner EU-midlerne, så er konsekvensen, at forskning og internationalt samarbejde begrænses. Derfor er vores opråb til politikerne at afskaffe modregningen, så vi styrker engagementet i de europæiske forskningsprogrammer og forskning til gavn for det danske samfund, siger rektor på DTU Anders Bjarklev.

Målsætning er blevet et loft fremfor et gulv

I dag er der et dansk mål om at det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 pct. af BNP. De penge, som universiteter, private virksomheder og øvrige forskningsinstitutioner tiltrækker fra EU’s forskningsprogrammer til deres projekter, indgår som en del af det offentlige forskningsbudget. 

Det betyder konkret, at når der på de årlige finanslove budgetteres med, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 pct. af BNP, så tæller hjemtaget af EU’s forskningsmidler også med i forhold til målsætningen. Dvs. at 1 pct.-målsætningen er blevet til et loft og ikke til et gulv.

Derfor sendte Danske Universiteter sendte i april på vegne af 12 organisationer, heriblandt DTU, en opfordring til regeringen om at stoppe modregningen af EU-midler i forskningen.  I opfordringen foreslår de 12 organisationer, at beregningsgrundlaget for 1 pct.-målsætningen ændres, så kun det bidrag, som Danmark giver til EU’s forskningsprogrammer, tæller med i forskningsbudgettet.

"En ændring af beregningsmetoden vil medføre et større ambitionsniveau for dansk forskning", lyder det i meddelelsen fra DTU.

EU´s Horizon Europe program har siden 2022 bidraget med i alt 36 mia. euro til forsknings- og innovationsprojekter i EU-landene. 

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter