Grønne danske projekter henter 3,5 mia. kr. fra EU - Aalborg Portland løber med størstedelen
Aalborg Portland indviede i 2023 et pilotanlæg til fangst og lagring af CO2. Nu har selskabet modtaget 1,6 milliarder kroner af EU til et storskalaprojekt. (Arkivfoto). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Grønne danske projekter henter 3,5 mia. kr. fra EU - Aalborg Portland løber med størstedelen

Syv danske projekter får støtte for i alt 3,5 mia. kr. fra EU's Innovationsfond.
24. OKT 2024 8.25

Den danske cementproducent Aalborg Portland har ifølge TV 2's oplysninger fået bevilget 1,6 mia. kr. fra EU til et anlæg, der skal fange CO2. Aalborg Portland er blandt de største CO2-udledere i Danmark. Pengene kommer fra EU's Innovationsfond.

EU-Kommissionen har onsdag valgt 85 projekter om CO2-neutralitet, der samlet modtager 4,8 mia. euro i støtte. Det svarer til knap 36 mia. kr..

15 danske projekter har ansøgt om støtte fra EU’s Innovationsfond, hvoraf 8 projekter bestod alle krav, og 7 nu er udvalgte til at indgå aftale om tilskud. De Syv danske projekter får støtte for i alt 3,5 mia. kr.. Sammenlagt skal projekterne kunne fortrænge over 33 millioner ton CO2 i løbet af ti år. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er meget positivt, at danske virksomheder i år hjemtager omkring 10 pct. af midlerne fra EU’s Innovationsfond i forlængelse af, at vi sidste år oprettede et sekretariat, som netop skal gøre det lettere for dansk erhverv at få del i EU-midlerne. Det bekræfter Danmarks styrkeposition, når det kommer til udvikling af grønne teknologier, siger vicedirektør Iben Møller Søndergård.

Storskala CO2-fangst

Aalborg Portland er nævnt med et såkaldt "storskalaprojekt". I november 2023 indviede Aalborg Portland et pilotanlæg til fangst og lagring af CO2. Pilotanlægget skulle teste ny teknologi, der potentielt kan eliminere en betydelig del af energiforbruget ved CO2-fangst og sikre en bedre udnyttelse af den opsamlede CO2.

I 2023 reducerede Aalborg Portland sin samlede udledning med 14 pct. sammenlignet med året før. Dermed har virksomheden reduceret udledninger med 24 pct. siden 2021. Cementproducenten har en målsætning om at reducere sin samlede CO2-udledning med 73 pct. inden 2030 i forhold til udledningen i 2021.

Foruden Aalborg Portland får European Energy også støtte til et storskalaprojekt. Ineos får støtte til et mellemstort projekt. HydrogenPro og Siemens Gamesa opnår støtte til såkaldte "Manufacturing-projekter".  Siemens Gamesa har også opnået støtte til et pilotprojekt. Det samme har Vestas.

Glad minister

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) glæder sig over, at EU's Innovationsfond har valgt at støtte danske projekter. Særligt hæfter han sig ved, at danske projekter modtager 3,5 mia. kr. ud af en samlet pulje på 36 milliarder kroner.

- Det viser, at vores indsats for at få flere EU-midler til danske projekter på vej bærer frugt, skriver han i et opslag på LinkedIn.

Skærmbillede 2024-10-24 kl- 08-36-27 

amp/ritzau/

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter