Vismænd: Nuværende klimalov giver risiko for dyre hasteløsninger

År for år kan der være væsentlige usikkerheder forbundet med Danmarks fremtidige CO₂-udledning og dermed også det udestående reduktionsbehov for at opfylde klimalovens målsætninger. Det betyder, at regeringen risikerer at blive tvunget til at indføre dyre hastetiltag for at leve op til reduktionsmålene. Det skriver de miljøøkonomiske vismænd i en rapport, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Derfor foreslår vismændene at ændre klimaloven, så risikoen for en dyrere regning bliver mindre. I rapporten oplistes seks mulige ændringer af klimaloven. Der kan eksempelvis indlægges et tillæg i reduktionsmålene, så der sigtes højere end det oprindelige reduktionsmål. En anden mulighed er, at målsætningen ændres fra at gælde et enkelt år til at gælde en periode.

- Når klimaloven skal revideres i 2025, kan det overvejes for eksempel at overgå til et klimabudget og at tilføje en buffer til reduktionsmålet, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse i forbindelse med rapporten.

- Begge ændringer reducerer alt andet lige styringsudfordringerne, forbedrer samfundsøkonomien og øger sikkerheden for, at reduktionsmålet nås, lyder det videre.

Målsætninger kan ændres

Det Miljøøkonomiske Råd mødes én gang om året og diskuterer formandskabets rapport. Formandskabet kaldes også de miljøøkonomiske vismænd. Rådets opgave er at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen.

Formandskabet i Det Miljøøkonomiske Råd består af professor Carl-Johan Dalgaard, professor Mette Ejrnæs, professor Lars Gårn Hansen og professor Jakob Roland Munch.

I rapporten skriver formandskabet, at målsætningerne i klimaloven eksempelvis kan ændres til et budget for de samlede udledninger i perioden 2026 til 2035 fremfor at gælde et reduktionsmål i et enkelt år. Det vil øge sikkerheden for, at de samlede reduktioner realiseres, da udledninger i hele perioden indgår i målet. Omvendt vil der være mindre sikkerhed for, at der nås et bestemt reduktionsmål i et bestemt år, lyder det.

Desuden vil det gavne samfundsøkonomien, da risikoen, for at regeringen tvinges til at tage meget dyre tiltag i brug, vil være mindre.

Danmarks klimalov skal revideres i 2025, hvor der skal sættes et klimamål for de kommende ti år. Som udgangspunkt skal klimaloven revideres hvert femte år.

/ritzau/