Energihandleres investeringselskab køber sig ind i Formuepleje

Investeringsselskabet Kinstead, som stifterne af energihandelsselskabets InCommodities, har købt 15 pct. af den aarhusianske formueforvalter Formuepleje.
12. NOV 2024 15.44

Den aarhusianske formueforvalter Formuepleje har gennem en periode afsøgt muligheden for at tilføje en yderligere ankerinvestor til sin ejerkreds.

Den investor har man nu fundet i form af investeringsselskabet Kinstead, som ejes af Jesper Severin, Jeppe Bülow Højgaard og Christian Bach, der alle har skabt deres milliardformuer via energihandelsselskabet InCommodities. Det oplyser Formuepleje i en pressemeddelelse.

Kinstead har opkøbt 15 pct. af aktierne i Formuepleje for et ikke oplyst beløb. Hovedparten af de aktier, der nu overtages af Kinstead, bliver overdraget fra Formuepleje, mens en mindre del bliver afhændet af nuværende aktionærer. Kinstead planlægger sammen med ejerandelen at lade Formuepleje forvalte et trecifret millionbeløb fra investeringsselskabet.

- Vores investering er langsigtet, potentialet er stort og vi har store forventninger til samarbejdet med de øvrige ejere. Via medejerskabet er det også naturligt for Kinstead at lade Formuepleje forvalte en del af vores kapital og dermed også være i samme båd som formueplejes kunder,” siger Martin Nygaard Christoffersen, CEO i Kinstead, der drives som et ”business family office” og altså ejes af grundlæggerne af energihandelsselskabet InCommodities.

Lars Larsen Group A/S har siden 2021 været hovedejer og største aktionær i Formuepleje med 41 pct. af aktierne. Ejerkredsen i Formuepleje består udover Lars Larsen Group A/S af Hommelhoff Group og en række private aktionærer.

 

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter