Klimatopmødet afholdes i skyggen fra Trump

Der hænger en altoverskyggende usikkerhed over Baku, Aserbajdsjan, når klimatopmødet COP29 åbner dørene mandag:

Hvordan valget af Donald Trump som USA’s nye præsident vil påvirke forhandlingerne om et nyt og hidtil uset stort mål for klimafinansiering. Et emne, der skal være topmødets store slagnummer. Kontrasten kan næsten ikke være større.

På klimatopmødet skal verdens ledere enes om at fordele flere penge fra de rige til de fattige lande, samtidig med at Vestens største økonomi har valgt en præsident med det udtalte ønske, at Amerika skal sættes først.

Sammenfaldet sker i et ”afgørende øjeblik” for fremtidens klimaindsats. Det mener John Nordbo, klimarådgiver i ngo’en Care og mangeårig fast observatør til klimatopmøder. Han kalder klimabistand til de fattigste lande for et af de mest komplicerede og konfliktfyldte emner.

- Der er meget på spil. Verdens fattigste har alt at vinde, men også alt at tabe.

Hvis Vestens rige lande ikke leverer en klimabistand, som udviklingslandene kan acceptere, kan hele forhandlingsforløbet gå i hårdknude. Derfor har klimaforhandlere fra hele verden holdt nøje øje med det amerikanske valgresultat i forsøget på at tilrettelægge strategien for topmødet.

Dansk klimaminister er nervøs

Hos den danske klimaminister har valget skabt nervøsitet.

- USA har en så stor økonomi og er et så velhavende land, at der ikke er nogen, der kan erstatte USA’s rolle, lyder det fra klimaminister Lars Aagaard (M).

Landet står nu i en overgangsfase, inden Donald Trump kan træde ind i Det Hvide Hus. USA blev i forvejen betragtet som det restriktive land i forhandlingerne om flere penge til udviklingslande.

- Der er en vis sandsynlighed for, at det betyder, at de amerikanske forhandlere vil stå i en position, hvor de ikke har så meget at forhandle med, fortsætter klimaministeren.

En netop udgivet FN-rapport anslår, at udviklingslande har brug for en årlig støtte på 1500 mia. kr. til klimatilpasning for at modvirke, at tørke, ekstrem regn og oversvømmelser gør områder ubeboelige og koster menneskeliv.

Fra milliarder til billioner

Et mantra op til klimatopmødet har været, at verdenssamfundet hidtil har talt om milliarder, mens der nu er brug for billioner i støtte. Vesten har allerede været for langsom med hjælpen, mener John Nordbo.

- Det er dybt kritisabelt, at vi ikke allerede har set en seriøs optrapning af klimabistanden, som matcher den barske virkelighed, som millioner af mennesker i verdens fattigste, klimaudsatte lande lever i.

Vesten ankommer til topmødet med en ny strategi. Man anerkender, at klimabistanden skal øges. Men det private erhvervslivs kapital skal i spil, for at klimafinansieringen kan nå op i de tilstrækkelige højder.

Hidtil har støtten primært taget udgangspunkt i de offentlige statskasser, men budgetterne er pressede efter krigsstøtte og energikrise. Det kalder på nye metoder for især EU.

- Der er offentlig finansiering i det, men det handler virkelig meget om at få åbnet for at understøtte privat finansiering, har Lars Aagaard sagt til Ritzau om EU’s position i forhandlingerne.

/ritzau/