Kort efter start gik klimatopmøde i stå

Der blev talt med store bogstaver, da FN's klimamøde mandag begyndte. Mødets formand advarede om, at vi er "på vej mod undergang". Den Meteorologisk Verdensorganisation slog "rød alarm". Og ifølge FN's klimachef skal verdens lande nu vise, at det globale samarbejde ikke er gået i stå.

Mødet var dog knap begyndt, før der skete netop det: Mødet gik i stå. Åbningen strandede ved punkt to, da man ikke blev enige om dagsordenen. Ved Ritzaus deadline var den endnu ikke på plads.

- At man ikke kan blive enige om dagsordenen, viser, at man ikke har forberedt sig ordentligt, mener Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

- Men når det kommer til denne her slags ting, er det ikke altid dagsordenen, man ikke er enig om. Det handler også om geopolitik og lande, som vil sende et signal om, at det her møde ikke bliver let.

Finansiering skal på plads

På mødet skal der besluttes et nyt mål for, hvor mange penge de fattige lande skal have til den grønne omstilling og at tilpasse sig det voldsommere vejr, som opleves allerede nu. Lige nu er målet 100 mia. dollar om året. Det står dog til at udløbe, og der er bred enighed om, at det er alt for lidt. Det store spørgsmål er, hvor højt målet nu skal være. En koalition af u-lande har et krav om 1000 mia. dollar årligt.

På den anden side sidder EU og USA, der vil arbejde for at mindske det mål, og som vil have aktiveret den private sektors kapital for at nå et tilstrækkeligt beløb uden at tømme statskasserne.

Det er dog i de rige landes egen interesse at sende milliarder afsted, sagde FN's klimachef, Simon Stiel, fra talerstolen. Ellers vil den globale økonomi bryde sammen, og konsekvenserne af global opvarmning vil ramme alle.

- Lad os forkaste enhver idé om, at klimafinansiering er velgørenhed. Et ambitiøst nyt klimafinansieringsmål er helt i enhver nations egeninteresse - inklusive de største og rigeste, sagde han.

Også hvem der skal betale, er der uenighed om. Lige nu er det en definition fra 90'erne, som er afgørende. Det indebærer, at lande som Kina og Saudi-Arabien, der dengang var mindre udledere, men nu er store, ikke inkluderes. Det vil Vesten gerne lave om på.

Mange har meldt afbud

Det er ikke kun uenighed om dagsordenen, som udfordrer klimamødet. Også valget af Donald Trump som USA's præsident skaber usikkerhed, da han tidligere har trukket landet ud af Parisaftalen. Spørgsmålet er, om han vil gøre det igen. Landets chefforhandler i Baku, John Podesta, vil forsøge at lande en ambitiøs aftale alligevel.

- Det skal være realistisk, men vi tror, at det kan ske, sagde han mandag.

Det bliver ikke med hans chef, præsident Joe Biden, til stede, da han har meldt afbud. Det samme gælder flere andre regeringschefer - blandt andre Kinas leder Xi Jinping.

Ifølge Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), er årets klimamøde et mindre et af slagsen. Han ser flere årsager til afbuddene.

- Det afspejler, at USA står i et vadested, og at der er en række europæiske lande, hvor noget specifikt i det pågældende land kan spille ind.

Lars Aagaard er glad for, at Danmark - modsat andre lande - er repræsenteret ved statsministeren.

- Jeg håber ikke, at deres afbud er udtryk for, at de ikke tager klimaforandringerne alvorligt, siger ministeren.

Ifølge Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp sender afbuddene et uheldigt signal.

- Det er klimaministrene, som skal være til mødet og tage beslutninger, men det er så store spørgsmål, at vi også har brug for, at regeringscheferne går ind og tager ansvar.

Klimamødet er sat til at slutte 22. november. Det går dog normalt over tid.

/ritzau/