Ny beregningsmetode sikrer mere kapacitet i elnettet

Helt uden store inveteringer er kapaciteren i det nordiske elnet blevet forbedret. Det kan lyde for godt til at være sandt, men det er det ikke. Årsagen er, at der er taget en ny metode til at beregne kapaciteren i det nordiske elnet i brug.

Med den nye metode blev et mangeårigt, intensivt arbejde med at sikre, at elnettet udnyttes bedst muligt født. Og der tale om potentielle forberinger. Fx viser beregninger, at der på nogle tidspunkter kan flyttes godt 65 procent mere el gennem forbindelser i det nordiske elsystem, end de gamle beregninger gav lov til. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.

- Flow based markedskobling lyder nok både kompliceret og teknisk. Og jeg indrømmer gerne, at det er kompliceret, og nok også kun noget, som kun elhandlere, elbørser, balanceansvarlige og sådan nogen som os i netselskaberne for alvor går op i. Men faktisk mener jeg, at det er en af de allerstørste ting, der er sket, siden det nordisk elmarked blev dannet, og noget som kommer os alle til gode, siger Johannes Bruun, afdelingsleder i Elmarked i Energinet. 

Vil skabe ændringer i elmarkedet

Den nye måde at beregne nettets evne til at transportere strømmen på medfører, at elnettet hele tiden kan blive udnyttet bedre og tættere på de fysiske grænser for, hvor meget luftledninger, nedgravede kabler mm. kan transportere. Det er en fordel, da en større mængde af grøn energi i fremtiden også vil medføre større udsving i energiforbruget. Det er også godt, fordi det mindsker behovet for den udbygning af elnettet, som under alle omstændigheder skal ske i forbindelse med den grønne omstilling, trods de mulige forberinger på op til 65 pct. 

- Selv om tallene nok ikke ender med at blive helt så store, nu hvor vi har indført flow based kapacitetsberegninger, så viser analyserne, at der er meget store gevinster at hente – ikke kun i forhold til indpasning af mere vedvarende energi, men også i form af mindre udgifter til nyt elnet, siger Johannes Bruun og peger på, at konsekvensen fx bliver, at mere el lavet af vandkraft i den nordlige del af Norge kan komme sydover, og det vil fx medføre lidt lavere elpriser i Vestdanmark. 

Med mere kapacitet i elnettet, kan mere el handles i day ahead-markedet, altså den ”markedsplads”, hvor producenter og forbrugere dagen før driftsdøgnet byder ind, og det beregnes, hvem der skal lave morgendagens strøm – og til hvilken pris. En konsekvens deraf er til gengæld, at der bliver mindre kapacitet i intraday-markedet – det marked hvor der på driftsdagen sker fx finjustering af handler og balancer. 

- Ikke alle er helt glade for, at intraday-markedet dermed indskrænkes, ligesom alle markedsaktørerne nu også skal forholde sig til nogle mere komplicerede forhold og beregninger. Det bliver for alle en læringsproces at forstå den nye beregningsmetode, men det er nødvendigt for at elnettet bruges optimalt i den grønne omstillings tjeneste, siger Johannes Bruun. 

amp