Nyt studie: Danskerne tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede

Klimaspørgsmålet har splittet befolkningerne i USA og flere europæiske lande, fx Frankrig og Storbritannien og skabt en stærkt polariseret debat, hvor store dele af befolkningerne især på højrefløjen ikke anerkender klimaforandringerne. 

Der er dog ikke tilfældet i Danmark. Her anerkender et stort flertal på tværs af politiske skel klimavidenskaben og er meget bekymrede. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

- Der er indlysende politiske forskelle på USA og Danmark, men vi har en tendens til at se amerikanske sociale fænomener og tro, at det er det samme i Danmark. Men hvad klimaskepsis angår, har vi stadig til gode at se amerikanske tilstande, for vores undersøgelse viser, at et meget stort flertal af danskerne anerkender klimaforandringerne som menneskeskabte, og at de fleste støtter en grøn omstilling i en eller anden form, fortæller Andrea Veggerby Lind.

Studiet er foretaget som en del af hendes ph.d.-afhandling Beyond Climate Scepticism – an exploration of climate attitudes and political orientation in Denmark. Den er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 1365 personer har besvaret undersøgelsen.

- Bekymring ses også hos den del af danskerne, der identificerer sig med borgerlige værdier; vi har med andre ord slet ikke samme polarisering i det politiske system, og flere partier til højre tager klimaforandringerne alvorligt. 

Forskellige villighed til omstilling

Det er ifølge forskerne kun en gruppe på omkring syv pct. af danskerne, der mener, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Mens der altså er enighed i en stor del af den danske om alvoren i klimaforandringer, er der til gengæld uenighed om, hvor langt man skal gå for at tackle problemerne.

Andrea Veggerby Lind og hendes kolleger delte respondenterne op i segmenter, som repræsenterer forskellige grader af bekymring for klimaforandringerne samt graden af villighed til at omstille samfundet.

- Den største gruppe har vi valgt at kalde Cautious – ’de forsigtige’ – og den udgør hele 27 procent af den voksne befolkning. De er interessante, fordi de alle anerkender klimaforandringerne som menneskeskabte. De vil også gerne omstille samfundet, men ikke på samme dramatiske måde som de allermest klimaengagerede; de stemmer fx ikke nødvendigvis på de partier, der vil iværksætte de mest vidtgående klimaløsninger, forklarer Andrea Veggerby Lind.

Segmenteringsmodellen kan bl.a. benyttes til at målrette kommunikation om klimaløsninger til specifikke grupper i befolkningen. Også grupper, der ikke nødvendigvis deler politiske synspunkter i andre spørgsmål.

- Gruppen, vi har kaldt ’de ambivalente’, og som udgør 13 procent af befolkningen, er fx stærkt bekymret over klimaforandringerne, men er samtidig utilbøjelig til at ændre adfærd eller støtte klimatiltag som afgifter på fødevarer - og dermed vanskelige at kommunikere til. Men fordi denne gruppe er mere pessimistisk omkring effekten af klimahandling, kan en mulig tilgang være at fokusere på konkrete succeshistorier, der viser, at klimatiltag kan have en effekt, siger Andrea Veggerby Lind.

amp