Forsker: Tidlig inddragelse er nøglen til konflikthåndtering ved vedvarende energi
Modstand mod vedvarende energi er et kendt fænomen i Danmark, og det er et område, hvor følelserne ofte sidder uden på tøjet for berørte borgere. Det er et emne, som hun forsker i på AAU. Miriam Holst Jensen kender det fra sit arbejde, og det satte hun fokus på med et oplæg ved VedvarendeEnergis landsmøde i Aarhus. Hun er også bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi.
- Hvordan kan man håndtere modstand mod fx solceller, og hvad er en god inddragelsesproces, spørger Miriam Holst Jensen og kommer med et par hints fra sit arbejde:
- Borgerne skal inddrages tidligt og gennemgående. Vi skal konflikthåndtere med borgerne.
Men tiden, hvor sportshallen eller klasselokalet er mødestedet til den type inddragelse, er passé og tilhører fortiden, selvom de danske lokalaviser stadig vidner om det modsatte.
- Det er heller ikke ligegyldigt, hvor og hvornår dialogmøder holdes. Foregår det stadig i klasseværelset på en skole eller i en gymnastiksal? Det kan også foregå på en inddragende måde med en anderledes udveksling i små grupper, forklarer hun.
På den måde er der meget direkte kontakt og forståelse.
- Her kan der være mulighed for at komme med forslag direkte til udviklerne, tilføjer Miriam Holst Jensen.
En ny type forhandling
Miriam Holst Jensen kender også de forskellige former for forhandling, der bliver brugt. Her har der hidtil været to fremherskende former. Det er den bløde forhandlingsform og så den hårde. Men forskeren satser på en hollandsk forhandlingsform.
- Den interessebaserede forhandling eller mutual gains ser på interesser frem for positioner. Man kigger på, om der er noget, hvor vi har forskellig fakta, forklarer Miriam Holst Jensen.
Hun har også et relaterbart eksempel, der er til at forstå, og det drejer sig om ferieønskerne i en familie.
- Mor vil til Italien, for hun vil ned til varmen – mens far vil til Tyskland, for han vil se på slotte. Så kan vi kigge på, om vi kan finde et tredje land, der har begge dele, forklarer hun og oversætter til området for vedvarende energi:
- Det kan bruges til, om vi fx kan sætte solcellerne eller vindmøllerne op et andet sted.
Når kommuner skal møde de berørte borgere, så trækker Miriam Holst Jensen blandt andet på erfaring fra en anden type projekt uden for den vedvarende energi. Det er Projekt Gudenåsti, hvor bølgerne også gik højt.
- Erfaringerne viser, det handler om at være ydmyg, fortæller hun og pointerer, at også åbenhed og alvorlighed over for de lokale perspektiver er vigtigt.
Som kommune eller planlægger skal man dog i den grad også tage inddragelsen alvorligt.
- Det kan virkelig skabe konflikt, hvis man politisk eksempelvis ikke ønsker inddragelse, forklarer hun.
