DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Koordineret stormløb mod Aagaard irriterer regeringen
Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, kritiserede oppositionens fremgangsmåde under mistillidsvotummet mod klimaministeren.
Foto: Kristian Tuxen Ladegaard Berg - Imago/Ritzau Scanpix.

Koordineret stormløb mod Aagaard irriterer regeringen

Venstres folketingsmedlemmer blev bedt om at tage til København allerede onsdag for at sikre klimaminister Lars Aagaards politiske overlevelse.
25. APR 2025 8.55

Torsdag stemte Folketinget om tilliden til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Det var første gang i 19 år, en minister stod over for et mistillidsvotum. Aagaard overlevede, men forløbet har vakt harme i regeringspartierne. Det skriver Politiken.

Sagen udspringer af Aagaards håndtering af forsinkelser og fordyrelser i udbygningen af elnettet. Ministeriet blev i sommeren 2024 orienteret af det statslige selskab Energinet om, at store dele af udbygningen var ramt af problemer, hvilket klimaministeren undlod at videreformidle rettidigt til Folketinget. Det fik oppositionen til at kræve en afstemning om mistillid.

Selvom ministeren bevarede tilliden med 86 stemmer mod 85, mener regeringen, at oppositionens fremgangsmåde overskred en grænse. Dagen blev præget af ophævede clearingsaftaler og intens mobilisering. Ifølge Politiken blev det i Venstre indskærpet, at gruppemedlemmer skulle tage til København allerede onsdag for at sikre deres tilstedeværelse.

- Hvis jeg var skvattet ned ad trappen på vej til det her interview og skulle køres på skadestuen, bliver et mindretal pludselig til et flertal. Det er jo demokratisk uholdbart, siger Jan E. Jørgensen, der er politisk ordfører i Venstre.

Afstemningen blev afgjort med én stemmes forskel, mens tre nordatlantiske mandater spillede en central rolle i at redde Aagaards ministerpost.

jel

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter