DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Borgmester: Bornholms bekymringer om manglende gevinst ved energiø er blevet hørt
Borgmester på Bornholm Jacob Trøst er glad for denne uges aftale for energiparker på land, da han forventer den også får indflydelse på Energiø Bornholm. (Arkivfoto.)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Borgmester: Bornholms bekymringer om manglende gevinst ved energiø er blevet hørt

En ny aftale mellem regeringspartierne lægger op til, at fire ministerier skal i dialog med Bornholm om mulige lokale gevinster i forbindelse med etableringen af energiø Bornholm.Det glæder Bornholms Borgmester Jacob Trøst (C).

Den lokale opbakning til Energiø Bornholm kan vakle, hvis hvis ikke Bornholm tilgodeses. Det synspunkt har Bornholms borgmester adskillige gange turneret med. 

Kommunen havde i en forespørgsel til Energistyrelsen efterspurgt, at eksempelvis vinderen af havvindmølleudbuddet, skulle komme med et samfundsbidrag til lokalsamfundet. Den forespørgsel blev dog afvist, og det bekymrede borgmesteren.

Med efter Regeringen og et bredt flertal i Folketinget i denne uge har indgået en ny aftale, som lægger op til mere gunstige vilkår for erhvervsudviklingen og kompensationer ved anlæg af større energiparker på land samt mere kompensation til naboer til solceller og vindmøller, ser Jacob Trøst mere lyst på tingene. 

Ifølge borgmesteren giver aftalen håb om, at de gunstige vilkår for etablering og lokal kompensation der er aftalt for energiparker med vedvarende energi på land også kommer til at gælde for Bornholm i forbindelse med Energiø Bornholm.

Trøst har i flere omgange talt Bornholms sag overfor Christiansborg, og det afspejler sig nu i regeringens aftale. Aftalen indeholder et selvstændigt afsnit, der lægger op til at hele fire ministerier; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, By-, Land- og Kirkeministeriet, Erhvervsministeriet og Miljøministeriet skal gå i dialog med Bornholm omkring mulighederne for lokale gevinster i forbindelse med landanlægget.

- Det ikke nogen hemmelighed, at jeg overfor Folketinget har slået på tromme for, at Energiø Bornholm skal indtænkes i rammerne for energiparker. Dels fordi Energiø Bornholm rummer mange af de samme potentialer for lokal udvikling og vækst som vedvarende energi på land. Dels fordi det kun er rimeligt, at naboer og lokalsamfund på Bornholm også får del i gevinsterne ved udbygning af vedvarende energi. Derfor er jeg er naturligvis glad for, og at vi med aftalen har fået lovning på, at regeringen vil gå i dialog med kommunen om en særordning for Bornholm med udgangspunkt i de vilkår, som er aftalt for Energiparker, siger Jacob Trøst i en pressemeddelelse.

Regeringen vil i foråret 2024 fremsætte en ny lov om større energiparker på baggrund af aftalen, som blev indgået i denne uge.

- Vi har fra start af ønsket en konstruktiv dialog om, hvordan Energiø Bornholm også kan blive en succes lokalt, og jeg ser frem til at fortsætte den dialog med de fire ministerier. Men helt tilfreds er jeg først, når der ligger en konkret aftale for Bornholm, der giver en rimelig fordeling af byrder og gevinster både for naboer og lokalsamfund - og som samtidig understøtter en positiv erhvervsudvikling, siger borgmestern.

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter