DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Varde inviterer borgere til konference om kommunens grønne fremtid

KORT NYT7. OKT 2024 11.50

VARDE: Danmark står i de kommende år overfor en gennemgribende grøn omstilling, og Varde Kommune har en central geografisk placering i opbygningen af den enorme infrastruktur, som skal flytte energi fra Vestkysten og videre til både ind- og udland.

Derfor inviterer Byrådet i Varde Kommune til en konference den 14. november 2024. Temaet for denne konference er den grønne industri, og hvordan denne får betydning for Varde Kommunes lokalsamfund.

"Nye industrier kan bringe udvikling og jobs til Varde Kommune, som kan skabe grundlaget for øget bosætning og skattegrundlag. Men udviklingen bringer også dilemmaer og svære valg. Hvordan får vi både plads til mennesker, natur og nybyggeri, så vi fortsat har levende lokalsamfund, der trives? Det ønsker Varde Kommune at skabe en åben dialog om på konferencen," lyder det i meddelelsen fra Varde Kommune. 

På konferencen vil der bl.a. være oplæg fra Ørsted, Kristian Borch, lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet og Varde Kommunes egne medarbejdere Karoline Klaksvig, direktør for Plan, Kultur og Teknik, og Trine Lyhne, chef for Plan og GIS.

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter