Randers-virksomheden Wind Estate står bag planerne om en ny energipark øst for Humble. Hjortholm Energipark skal rumme otte vindmøller med en højde på op til 200 meter samt en solcellepark på 120 hektar – svarende til 170 fodboldbaner. Samlet vil energiparken kunne producere 317.000 MWh årligt, nok til at forsyne 75.600 husstande med strøm. Det skriver Fyns Amts Avis.