Fjerde ordre på under 24 timer til Vestas

Ordren kommer fra USA og lyder på 86 MW.
18. DEC 2024 15.02

Der har været gode timer på ordrekontoret hos Vestas. Siden i går aftes er der rullet ordrer ind fra hhv. Skotland, Tyskland og New Zealand. Nu er døgnets fjerde ordre også tikket ind. 

Således oplyser Vestas i en meddelelse, at Brookfield Renewable har lagt en ordre på 86 MW hos vindmølleproducenten til projektet Mulqueeney.

De 86 MW til Mulqueeney-projektet skal Vestas levere i form af V163-4.5 MW-møller. Møllerne skal leveres fra fjerde kvartal af 2024 og de er planlagt til at være i drift i første kvartal året efter. Vestas skal desuden servicere møllerne i ti år på en serviceaftale af typen AOM5000.

Med den amerikanske ordre har Vestas inden for 24 timer præsenteret ordrer for 442 MW. 

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter