Kommuner kommer med ønskeliste til bedre beredskab før forlig
(Symbolbillede) Kommunerne vil også gerne officielt være en del af det danske beredskab, så kvalifikationerne sikres til både at kunne håndtere en skovbrand men også eksempelvis en brand i en energiproduktion som et biogasanlæg.
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Kommuner kommer med ønskeliste til bedre beredskab før forlig

KL mener, at det kommunale beredskab bliver overset under forhandlinger om bedre statsligt beredskab.
2. DEC 2024 8.24

Der er behov for investering i nyt materiel, flere øvelser og bedre uddannelse til det kommunale beredskab.

- Nu har man lavet et nyt beredskabsministerium, men har fuldstændig overset dem, der arbejder med beredskabet ude i kommunerne og de brandfolk, der skal rykke ud til en naturbrand ved Billund den ene dag og til et biogasanlæg, der springer i luften, den anden dag, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er formand for KL's klima- og miljøudvalg til Jyllands-Posten.
KL foreslår, at der investeres i nyt og opdateret materiel. Kommunerne vil også gerne officielt være en del af det danske cyberforsvar.

Desuden er der behov for analyser af fremtidens behov.

- Vi skal gennemføre flere øvelser og mere planlægning på tværs, ligesom uddannelse, efteruddannelse og rekruttering skal øges, lyder det fra KL ifølge Jyllands-Posten.
KL har ikke regnet på, hvor mange flere penge der skal til.

- Hvis der skal ekstra penge til, er der ikke udsigt til, at det kommer i beredskabsaftalen. Det må vente, indtil KL forhandler kommunernes økonomi med Finansministeriet næste gang, siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) til Altinget.
Han understreger samtidig i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at der er behov for at styrke det statslige beredskab, så det kan hjælpe kommunerne fremover.

Ifølge KL selv står de kommunale beredskaber for 98 pct. af indsatserne i Danmark. Beredskabet hjælper med alt fra brande og færdselsuheld til store oversvømmelser.

jel /ritzau/

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter