Seasight Davits på vej til New York
31-årige Selamawit Mebrahtu har taget vejen fra Norge til Danmark, og fra årskiftet har hun adresse i New York.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DOI.dk

Dansk offshore vind i USA:
Seasight Davits på vej til New York

Davits kraner til offshore møller fra Ringkøbing får sit første amerikanske kontor og ansatte. Lederen af kontoret er norsk, og hun har trods sin alder international erfaring.
6. NOV 2023 15.15

Hun kender næsten verdenshavene allerede, for 31-årige Selamawit Mebrahtu har allerede sejlet som maskinmester. Selam som hun bliver kaldt på sin danske arbejdsplads hos Seasight Davits i Ringkøbing er på vej til at åbne virksomhedens første kontor i New York som regional director for USA. Selamawit Mebrahtu er født i Eritrea og opvokset i Norge, hvor hendes familie stadig bor. Maskinmesteruddannelsen tog hun i Bergen

Seasigth Davits designer, udvikler og producerer davits kraner. Hver offshore vindmøller har hver sin krank installeret. Kranerne bliver brugt til at hejse værktøj og reservedele op på møllerne.

USA er et marked på vej op, og Seasight Davits vil være en del af landets ambitiøse planer for offshore vind. Derfor er Selamawit Mebrahtu blevet rekrutteret internt hos Seasight Solution, der tidligere hed Hvide Sande Shipyard.

- Vi vil være der, hvor vores kunder er. Og jeg glæder mig virkelig til at flytte til New York i januar 2024 og sætte det hele i gang. Markedet er nyt, og potentialet er enormt. Der er nemlig endnu flere planlagt i fremtiden, fortæller Selamawit Mebrahtu og uddyber:

- Det her er kun begyndelsen. Udviklingen kommer til at være enorm allerede med de parker, der er ved at blive etablerede.

Kun begyndelsen

Seasight Davits første kontor i USA kommer til at blive delt med Dansk Industri (DI) i New York. Målet er, at service skal være i fokus.

- Det er som sagt målet at være, hvor vores kunder er, så vi kan levere den ønskede service på kranerne, fortæller hun.

Som US regional director kommer Selamawit Mebrahtu også til at kunne trække fra Seasight Davits moderselskab Seasight Group hjemme i Danmark. 

- Vi har et helt back office, der kan hjælpe med det tekniske og finansielle spørgsmål. Det er samme måde, vores afdelinger i Storbritannien og Taiwan bliver støttet, fortæller Selamawit Mebrahtu.

New York-kontoret er kun begyndelsen på flere måder, for så snart den amerikanske afdeling kommer på plads, så skal der også åbnes et træningscenter.

- Med træningscenteret kan vi sikre, at lokale teknikere lærer at betjene kranerne på en sikker måde, siger Selamawit Mebrahtu.

Udfordringerne

Selamawit Mebrahtu er ingeniøruddannet fra VIA University College i Horsens, og hun har foruden det også netop færdiggjort en mastergrad i projekt- og forandringsledelse på RUC. Udfordringerne ligger lige nu udenfor det tekniske område. 

- Lige nu kigger jeg på visa, og min hovedopgave er at ansætte mellem seks og 12 teknikere, der vil komme på et halvt år på træning her i Ringkøbing, fortæller Selamawit Mebrahtu.

Derfor har opgaverne udvidet fra sig fra det tekniske til at finde vejen og løsningerne i en regulatorisk jungle.

- I USA er der mange regler, og de er forskellige fra stat til stat og endda forskellige fra små regionale områder til det næste, forklarer hun.

Lige nu arbejder hun på at etablere det nye kontor og lave lønpakker til de kommende medarbejdere. Det betyder også, der skal laves en medarbejderhåndbog. 

- Der er mange kulturelle forskelle mellem en arbejdsplads i Danmark og USA. Det kunne være behovet for at fortælle, om det er tilladt at være bevæbnet eller ej på sin arbejdsplads, fortæller Selamawit Mebrahtu om et spørgsmål, der er et klart svar på:

- Det er et klart nej til våben på arbejdspladsen, og det fremgår af personalehåndbogen. Det er bare et eksempel, som vores rådgivere har gjort os opmærksom på. Vi forsøges, at finde den rette balance mellem vores værdier og den lokale arbejdskultur, værdier og regler.

Denne artikel er en oversættelse af en artikel, der er udkommet i Danish Offshore Magasine DOI 2024 på engelsk.

 

 

 

 

 

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter